Den 27. juli: En sørgen over et stort tab

Jeg må, på trods af overskriften til dette blogindlæg, være et ret optimistisk menneske. Kun to dårlige dage so far! Men det er jo selvfølgelig ikke helt til at regne med, eftersom jeg er ret doven og glemsom og især på dårlige dage ikke får skrevet, men dem tror jeg faktisk ikke der har været nogle af endnu. Ud over nogle dage i Prag, men de var nu hyggelige nok alligevel, og ja, jeg var jo i Prag, så Macbook'en og internettet var lidt fjernt på det tidspunkt. 

Men ja, dette blogindlæg er dedikeret til det store tab jeg gjorde i Berlin. Alle mine penge. Hold da kæft hvor er der mange fede butikker i Berlin. Egentlig havde jeg ikke regnet med at skulle bruge alle mine medbragte omkring 1900 kr, men de fik hurtigt ben at gå på. Skal jeg begynde at remse op? Det tror jeg da lige jeg skal!

Jeg købte følgende på turen til Berlin og Prag:

- En kjole

- Et par sko

- Et par sandaler

- 12-sæt øreringe

- Et enormt dyrt glattejern

- Holder til det enormt dyre glattejern

- En Gucci parfume kaldet 'Guilty'

- Økologisk hårfarve 

- Diverse crap/gak og gøgl jeg ikke kan komme på lige nu

Dog selvom jeg sørger lidt over at have brugt så forbandet mange penge på ting jeg helt sikkert godt kunne have undværet, er jeg indeni ret glad for alle de ting jeg har fået købt. Især glattejernet. Åh, dog har jeg på fornemmelsen at ham sælgeren snød mig lidt, fordi han regnede med jeg ville prøve at presse prisen ned. Damn. Men det er også ligegyldigt, nu er det købt, og jeg har tænkt mig at bruge det flittigt! 

Generelt har i dag været en blanding af at sove og stene men når man tænker på at jeg sad i en bil 1000 km i går, synes jeg det er retfærdiggjordt at jeg ikke har lavet andet produktivt end at pakke mit tøj op, skrive dette indlæg og om lidt gå en tur med Kenzo. 

Glasset har i dag, og dage den sidste uge, været halvt fyldt!

Den 15. juli: Ferietiden bringer undren

Ja, heller ikke i dag er der sket det store. Jeg har været inde i Viborg for at få de sidste ting på plads inden vi tager til Berlin på mandag. Skulle lige have sat nogle penge ind og have købt noget underholdning til turen.. Men ja, det er også cirka det jeg har lavet i dag. Jeg nyder at have ferie! Men efter ferien kan man jo så se frem til det sidste skoleår i gymnasiet.

Det er sgu underligt. Det føles som om vi næsten lige er startet, og så er det snart slut. Det grænser til tragisk at a-klassen skal splittes, for vi kommer sgu så godt ud af det med hinanden, men der er jo ikke så meget at gøre ved det. Vi må vel feste lidt sammen, og der er vist en del der planlægger at flytte til Århus, som jeg jo også gør så jeg er sikker på det ikke bliver det sidste jeg ser til mine klassekamerater når vi er færdige på VGHF næste år.

Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal stille op med mig selv efter næste år. Jeg havde overvejet om jeg skulle blive au pair i et halvt års tid i England, men så gik det op for mig at det ville betyde at jeg skulle droppe bandet, og nu hvor vi lige er kommet ordenligt i gang, ville jeg ikke kunne få mig selv til at gøre det. Ikke for noget, men det er altså svært at finde en ordentlig sanger til denne her slags musik, og det ville jeg ikke gøre mod dem bare fordi jeg er restløs og ikke ved hvad jeg skal give mig til..

Dog foreslog min mor at Mathias og jeg rejser lidt på ferie sammen. Så kunne vi tage rundt og se nogle forskellige ting, nu hvor Mathias jo har fået udbetalt størstedelen af sin børneopsparing. Det lyder faktisk som en god idé. 

Men jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre med arbejde. Jeg er jo ikke sikker på at jeg kan få lov at blive i Fakta efter jeg bliver 18 år, jeg ved ikke om de finder mig egnet, og jeg tror egentlig ikke de mangler nogen voksenarbejdere. Men jeg ville nok godt kunne klare mig uden arbejde. Med SU og med en ekstra indtægt fra at spille musik nu og da ser jeg ikke noget problem i at være arbejdsløs hvis det kom til det. Ellers er der jo altid tankstationer. Man bliver van til at tolerere fulde kunder når man arbejder i Fakta, så jeg tror ikke at arbejde på en tankstation ville være så meget anderledes på det punkt.

Men nu må vi se. Der er stadig et år til, og hvem ved? Måske får jeg lige pludselig en genial idé til hvad jeg har tænkt mig at gøre i mit år inden jeg tager på uni i Århus. Hvis jeg da kan komme ind, harh.

Undren bringer glasset til at være halvt fyldt.

Den 14. juli: Fødselsdage og ligegyldigheder

I dag har generelt været en kedelig dag. Mathias har fødselsdag i dag, men regnen der silede ned udenfor satte lidt en dæmper på fejringen af Mathias' nu 20 år her på jorden. Jeg sov 12 timer i nat, og brugte yderligere 2 timer om eftermiddagen på at sove, grundet et overvældende (og uforståeligt) træthedsanfald, og alt dette for bare at stå op klokken 13.30, lave middags-/aftensmad, tage et bad og tage på arbejde. 

Juhu, jeg hopper næsten af entusiasme.

Jeg synes dog ikke jeg har noget at klage over. Jeg mener, det er ferie. Det er begrænset hvor meget ens horisont bliver udvidet hver dag. Plus, jeg synes ikke rigtigt at jeg kunne tillade mig at skrive et indlæg i emo-bloggen når Mathias nu bliver 20 år i dag. 

Jeg blev nu også meget opkørt over, at Fakta har fået en ny dimmer til at presse vand ud af moppen på når man skal vaske gulv nede ved kasse-området. Ja, på sådan en dag, skal der ikke mere til at få mig til at blive begejstret. Nu skal jeg ikke balancere på et ben mens jeg forsøger at presse vand ud af moppen. 

(PS: billedet er ikke taget i dag. Så havde jeg set mindre lystig ud)

Glasset er (på trods ligegyldigheden) halvt fyldt.

Den 10. juli: Lettel-seh!

Hvis jeg havde været levende nok til at skrive et blog-indlæg i går, ville den ikke have havnet i denne blog. Faktisk var i går så dårlig en dag at jeg nok ville have været nødt til at kalde den 'Glasset er fucking TOMT!' men i dag er det ikke den 9. juli, så der er ingen grund til at klage.

Efter en dag som i går, som føltes som den længste dag i tidens historie, er denne dag overvældende dejlig. Jeg kunne endelig gå, spise og generelt være mere normal i dag, og det er en uendelig lettelse. Jeg hader at være syg, og i dag var det eneste jeg skulle kæmpe med var en hovedpine og en lille rest af sygdom fra i går. Dog blev jeg nødt til at melde mig syg fra arbejde, da jeg på ingen måde kunne overskue at skulle arbejde otte og en halv time. 

Så i dag har gået med at sove, at se fjernsyn, at se film, at sove, at stene.. og at sove. 

Sjovt nok, så sidder jeg lige og kigger på mit glas vand, og det er faktisk halvt fyldt. Egentlig er det fysisk mere tomt end fyldt, men i dag er jeg ligeglad. Det glas er halvt fyldt, om det så egentlig ikke er det!

På det her billede ligner det lidt jeg har taget lidt for mange smertestillende.. Oh well.. Kig på glasset!

Den 8. juli: Den med de forføriske bøger

Jeg kan stolt annoncere at mit første blog-indlæg under dette lille projekt er skrevet i den positive blog. 

I dag har været som en perfekt feriedag for mig.

Jeg kan ikke rigtigt huske hvilken dag det er, men jeg er også komplet ligeglad. 

Jeg bruger en hel dag på at pløje igennem nogle nye bøger jeg har købt mig, i håb om at jeg snart kan færdiggøre i hvertfald én af dem så jeg kan komme i gang med The Sookie Stackhouse series igen, og få læst den nyeste i serien. Af alle de bøger der ligger og kalder på at jeg kommer og fordyber mig i dem, er kaldet klart højest og tydeligst med denne bog, Dead Reckoning.

Den indbundne, kulsorte bog kalder på mig. Kalder på at jeg kommer og befrir den fra dens lænker i form af et gult foldeomslag. Men det er for tideligt, ikke endnu. Jeg kan ikke, jeg er ikke klar til det, for tiden er ikke inde endnu. Du må vente lidt endnu min elskede. Tanken om at skulle holde mig fra dig i hvad der måske kan blive til flere uger piner mig som det piner dig, men når tiden er inde bliver vor forening det mere fantastisk. Vær tålmodig. 

Jeg ved ikke rigtigt længere om jeg taler til bogen eller om jeg bare prøver at overtale mig selv til at holde nallerne fra bogen indtil jeg har læst de forrige bøger igen. Og lad os bare lige glemme at det nærmeste på et kærlighedsforhold jeg kommer er et til mine bøger. Harh. Jeg bliver sikkert crazy cat lady når jeg bliver gammel. Eller crazy book lady! Hvis der overhovedet findes sådan en ting. Ellers så opfinder jeg det. Jeg vil kaste bøger efter små børn der ringer på min dør til fastelavn og jeg vil passe bøgerne som var de levende og mit kæreste eje. 

Jeg har efterhånden haft Lipstick og Bad Behaviour med Jedward på repeat i nogle timer nu, og efter at have genlæst dette blog-indlæg må jeg konkludere at pop ikke er godt for min hjerne.

Dog vil jeg stadig sige at i dag er glasset halvt fyldt.