søndag den 10. juli 2011

Den 10. juli: Lettel-seh!

Hvis jeg havde været levende nok til at skrive et blog-indlæg i går, ville den ikke have havnet i denne blog. Faktisk var i går så dårlig en dag at jeg nok ville have været nødt til at kalde den 'Glasset er fucking TOMT!' men i dag er det ikke den 9. juli, så der er ingen grund til at klage.

Efter en dag som i går, som føltes som den længste dag i tidens historie, er denne dag overvældende dejlig. Jeg kunne endelig gå, spise og generelt være mere normal i dag, og det er en uendelig lettelse. Jeg hader at være syg, og i dag var det eneste jeg skulle kæmpe med var en hovedpine og en lille rest af sygdom fra i går. Dog blev jeg nødt til at melde mig syg fra arbejde, da jeg på ingen måde kunne overskue at skulle arbejde otte og en halv time. 

Så i dag har gået med at sove, at se fjernsyn, at se film, at sove, at stene.. og at sove. 

Sjovt nok, så sidder jeg lige og kigger på mit glas vand, og det er faktisk halvt fyldt. Egentlig er det fysisk mere tomt end fyldt, men i dag er jeg ligeglad. Det glas er halvt fyldt, om det så egentlig ikke er det!



På det her billede ligner det lidt jeg har taget lidt for mange smertestillende.. Oh well.. Kig på glasset!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar